Copenhagen Photo Festival står for døren, og for tredje år i træk afholder Bruun Rasmussen auktion over en stribe værker fra festivalens censurerede udstilling på festivalens sidste dag 17. juni. 

Værkerne på auktionen stammer alle fra Den Censurerede Udstilling, som er udvalgt af en særligt inviteret jury. I år består juryen af den danske kunstner og fotograf Balder Olrik, udstillingsansvarlig på Fotografiska i Stockholm Johan Vikner samt den tyske kurator og forlægger for det anerkendte fotobogforlag Hatje Cantz Markus Hartmann.

Målet med auktionen er at støtte ny og fremsynet fotokunst og give nye købere mulighed for at påbegynde en kunstsamling til favorable priser. Vi håber at rigtig mange vil støtte op om eventet, så vi kan få større opmærksomhed omkring fotokunsten og de spirende internationale talenter. Mange af de fotografer, der tidligere har udstillet på Den Censurerede Udstilling, er i dag anerkendte, og både udstilling og auktion bidrager til at promoverer dem til et internationalt, dedikeret publikum, kritikere og kuratorer.

Samtlige kunstnere på Den Censurerede Udstilling har fået mulighed for at indlevere værker til den afsluttende auktion. I alt 16 kunstnere har indleveret værker til auktionen, og i år skal 26 lots skal under hammeren, hvoraf flere indeholder hele værkserier. Auktionen begynder på bruun-rasmussen.dk og afsluttes til et særligt live-event i Photo City på festivalens sidste dag. Hammeren svinges denne dag af vurderingsdirektør og auktionarius Kasper Nielsen fra Bruun Harsmussen.

Se og byd med på de udvalgte værker fra Den Censurerede Udstilling.

This slideshow requires JavaScript.

STED OG TIDSPUNKT
Photo City – Understationen
Understationen, Nyborggade 13, København Ø
Søndag d. 17/6 kl. 16-18

Posted by:Christine Almlund