Et sjældent, skælmsk portræt fra den amerikanske fotograf Diane Arbus’ mest berømmede serie af fotografier ”A Box of Ten Photographs” fra begyndelsen af 1970’erne udbydes nu for første gang på auktion i Danmark. Netop denne billedserie satte helt nye standarder for fotografiet som kunstart.

Herhjemme er Diane Arbus ikke et navn, der klinger velkendt i alles øre. Men rigtig mange kender alligevel Diane Arbus’ fotografier uden helt at vide det. Hendes nok mest berømte billede er af et par mørkhårede tvillinger med urovækkende, lyse øjne i ens kjoler og hvide kraver. Det hører i dag til blandt verdens dyreste fotografier solgt på auktion. Tvillingebilledet inspirerede sidenhen til tvillingerne i gyserfilmen ”Ondskabens Hotel”.

En skælmsk dværg

Men også portrættet, vi nu udbyder, af den skælmsk charmerende ”Lauro Morales, Mexican dwarf in his hotel room in N.Y.C. 1970” høre til blandt Diane Arbus mest kendte værker. Begge værker stammer fra den på alle måder epokegørende portfolio ”A Box of Ten Photographs” fra 1971, hvor dværgen Lauro Morales indgår som det femte af de i alt ti fotografier.

I samlingen indgår også andre kendte værker som den jødiske kæmpe i stue med sine forældre, den cigaretrygende transkønnede dame med curlere i håret for ikke at tale om nudistparret i deres dagligstue. Det er værker, der giver indblik i en anderledes (parallel) verden.

Diane Arbus arbejdede på at færdiggøre portfolioen, da hun begik selvmord i sommeren 1971. Med serien fik hun, ganske vist posthumt, sit store internationale gennembrud. Serien fik også afgørende betydning for fotografiet som selvstændig kunstart, der for første gang høstede anerkendelse på den internationale kunstscene.

 

 

 

Elev af Berenice Abott og modefotograf

Diane Arbus var datter af ejeren af stormagasinet Russeks på Fifth Avenue i New York. Hun interesserede sig tidligt for fotografi og blev elev hos fotografen Berenice Abott. Hun giftede sig ganske unge med barndomskæresten Allan Arbus, og etablerede sig sammen med ham som modefotograf med ”Diane and Allan Arbus Studio”. Her tog de blandt andet billeder til farens stormagasin.

Med årene begyndte de finpolerede modeller at kede Diane, og hun søgte ny inspiration. Et af studiets billeder blev udtaget til den berømte ”Family of Man”-udstilling på MoMA i 1955, der blev kurateret af den indflydelsesrige fotograf Edward Steichen. I 1956 blev Diane og Allan skilt, og Diane begyndte at tage kurser hos streetfotografen Lisette Model, der opfordrede hende til at søge det autentiske – i sig selv og sit fotografi. Hun lyttede og søgte i en mere fotojournalistisk retning.

”I want to photograph what is evil”

Diane forfulgte sin fascination af cirkusartister, transvestitter, kæmper, dværge, nudister i flere fotojournalistiske projekter til magasiner som Esquire og Harper’s Bazaar. ”I want to photograph what is evil”, sagde hun til sin mentor Lisette Model.

I 1963 blev hun tildelt et Guggenheim Fellowship, men kæmpede generelt med at tjene penge på sine billeder, der godt nok høstede spredt anerkendelse og også indgik i flere gruppeudstillinger i 1960’erne, bl.a. ”New Documents” på MoMA i 1967. Her var hun udstillet sammen med Gary Winogrande og Lee Friedlander, der ligesom hende fulgte en dokumentarisk sti, men med et mere personlig formål snarer end et socialt – helt i tråd med tidens litterære strømning, ”New Journalisme”, der også dyrkede det subjektive.

Lauro Morales, Mexican dwarf in hist hotel room, N.Y.C. 1970", ca. 1972/1973. Edition 47/50. Fremkaldt og signeret af Neil Selkirk og Doon Arbus.
Portrættet af Lauro Morales er indrammet med passe partout og er i upåklagelig stand. Værket var udstillet på Bruun Rasmussens udstilling i London 15.-16. maj og vises fra den 24. til 28. maj i Bredgade i København.

Diane i eventyrland

Diane Arbus’ fotografier af dværge, kæmper, royale pensionister, cirkusartister, bedagede skønheder opstod ud af en dybtfølt fascination. Ofte blev hun skudt i skoene, at hun udnyttede og udstillede sine ”ofre”. Men hun bad altid om lov til at fotografere og brugte lang tid på at forberede folk på, at billedet blev taget. Værkerne blev holdt i sort-hvid, i klassisk dokumentarisk stil. Alligevel rummer de et uomtvisteligt strejf af noget eventyrligt, ja næsten mytisk – meget langt fra det dokumentarisk-journalistiske.

Som Alice i Eventyrland trådte Arbus’ ind på den anden side af spejlet og indfangede med sit kamera en skæv verden beboet af eventyrlige, mytiske figurer med adgang til en helt anden version af virkeligheden. Figurer, der trods deres skævheder rummede muligheden for at leve anderledes, frit og uden for det konforme.

Banebrydende anerkendelse

Et par måneder inden sin død blev billedet af dværgen Lauro Morales bragt som feature i det amerikanske kunstmagasin ”Artforum” sammen med fire andre billeder fra Arbus’ banebrydende portfolio. Magasinet var toneangivende inden for den moderne kunst, og gav her for første gang en rent fotografisk serie en feature.

Chefredaktøren på bladet, Philip Leider, har senere fortalt, at Diane Arbus’ fotos fortjente en plads i bladet, fordi de havde en kunstnerisk vision ud over det sædvanlige, som kun kunne opnås gennem det fotografiske medie. ”Med Diane Arbus kunne man være interesseret i fotografi eller ej, men man kunne ikke længere (…) benægte dets status som kunstart”.

Med anerkendelsen fulgte et egentligt skifte i holdningen til fotografi som kunstnerisk medie: Året efter repræsenterede ”A Box of Ten Photographs” USA på Venedig Biennalen. Det var første gang fotografi blev vist solo på verdens førende kunstmesse. Senere samme år blev Arbus også den første fotograf, der fik en solo-udstilling sat op på MoMA i New York.

Forsiden af "A Box of Ten Photographs"

I begyndelsen af maj i år åbnede Smithsonian American Art Museum i Washington en stor udstilling om netop Diane Arbus’ epokegørende portfolio “A Box of Ten Photographs”. I forbindelse med udstillingen udgav de et fotografisk optryk af ét af de blot fire eksemplarer Arbus selv nåede at producere før sin død. Det er eksemplaret til Bea Feitler, der indeholdt et ekstra 11. billede. Originaludgaven af Bea Feitlers portfolio ejes i dag af Smithsonian. Udstillingen løber i øvrigt frem til 19. januar 2019.

Kun fire eksemplarer signeret af Arbus

I samme periode fremkaldte Arbus’ ven Neil Selkirk resten af den planlagte edition på 50 eksemplarer af ”A Box of Ten Photographs” efter Arbus’ forbillede og i samarbejde med Dianes datter Doon Arbus. Diane nåede inden sin død blot at fremkalde otte eksemplarer. De fire signerede og nummererede hun lavede, solgte hun til henholdsvis fotografen Richard Avedon, kunstneren Jasper Johns, filminstruktøren Mike Nichols og art director Bea Feitler for $1.000 pr. styk. De resterende fire fremkaldt af Arbus er senere blevet solgt som usignerede Artist Prints.

Portrættet af Lauro Morales er nummer 47 ud af den posthumt fremkaldte edition og er signeret af både Neil Selkirk og Doon Arbus. Ovenpå Arbus’ store internationale gennembrud, blev de fleste eksemplarer af den posthume edition hurtigt solgt videre til museer. Kun et fåtal blev købt af private samlere. Omkring 15 eksemplarer ud af de 50 menes at være blevet splittet op og solgt enkeltvis – ofte til imponerende priser. Det er værker fra et af disse ganske få eksemplarer man af og til ser på auktion, som nu også dværgen Lauro Morales.

Eftersyn og auktion

Ud over Diane Arbus præsenterer vi på denne auktion også en række imponerende fotografier af verdensnavnene Florian Maier-Aichen, Gregory Crewdson og Takashi Murakami. I anledning af Copenhagen Artweek inviterer vi ekstraordinært ind til en Walk and Talk om auktionens highlights inden for samtidskunst og fotografi fredag den 25. maj kl. 18, hvor vores eftersyn holder ekstraordinært længe åbent. Eftersynet kan i øvrigt besøges fra den 24.-28. maj i Bredgade 33, København. Auktionen foregår samme sted den 6. juni fra kl. 16. Alle er velkomne.

Se alle fotografierne på auktion lige nu

Bagsiden af A Box of Ten Photographs
Den originale udgave af “A Box of Ten Photographs” kom med tilhørende plexiglaskassette. Den ses her afbilledet på omslaget af Smithsonian museets nye genoptryk. Arbus’ tanke var, at man skulle sætte det billede, man ønskede, forrest i portfolioens tilhørende gennemsigtige plexiglas kasse. Så kunne man derefter hænge hele kassen med billeder op på væggen i snoren på bagsiden.

GemGem

Posted by:Christine Almlund